Historie om verdens ende

000
Efter en bytur i Des og Jacobs studenteruge, støder de to venner på en pige, der tilsyneladende er faldet i søvn på en bænk midt i Randers. De tager hende med sig hjem, hvor hun sover en nat på deres sofa, og da hun næste morgen er sporløst væk, efterlader hun sig en række af spørgsmål, som straks begynder at hjemsøge både Des og Jacobs liv. Hvem var pigen? Hvad betyder den tatovering hun har på sig? Og hvorfor var hun så ualmindeligt dragende?
Imens de to kaster sig ud i en jagt efter hver sine svar, bliver de samtidig viklet ind i en verden hvor mere end deres egne liv er på spil.

AA
aa

2. Bytur

 

Aftenen før havde vi været i byen. Studenterugen kørte på sidste vers, Jacob var allerede videre i livet og jeg havde ikke fået nok endnu. Det meste af dagen var gået med at tilrettelægge de rigtige overtalelsesmetoder, som jeg efterhånden havde tilegnet mig efter at have kendt ham siden barns ben. Efter at have været til gilde aftenen før, var vi begge trætte, men mit a-menneske-gen havde vækket mig tidligt og jeg havde lavet kaffe og bagt brød med ekstra kardemumme som Jacob var en sucker for. Hele morgenen havde jeg brugt på at opdatere vores hjemmeside, hvor vi solgte hjemmelavede krydderolier og kaffe, ligesom jeg lod være at lave lyde som ville forstyrre hans nattesøvn, og da han endelig vågnede gav jeg ham de efterhånden kendte 30 minutter før jeg begyndte at tale til ham. Han begyndte at mistænke at noget var på færde da han fandt mig i gang med at gøre toilettet rent. 

"Des?"

"Mmh?"

"Du fedter for mig lige nu, gør du ikke?"

"Hvad snakker du om? Vi har kastet op på det her toilet op til flere gange i løbet af den her uge. Det er klamt."

"...Du har."

"Ja, ja."

"Men for real, what's up?"

"Ingenting. Alt er som det skal være."

Han himlede med øjnene og gik, og jeg vendte opmærksomheden tilbage til en suspekt, brun plet på toiletkummen. En halv time senere havde jeg overtalt ham. 

 

 

Vi gik ned i byen klokken lidt over tolv. Vi holdt i hånd og sang uhensigtsmæssigt højt på vejen. Jeg

hadede når fulde mennesker larmende understregede, hvad jeg efter sigende gik glip af. Men et større

menneske var jeg heller ikke, når det nu var mig. Jeg kunne se på telefonen at halvdelen af alle jeg havde

gået i klasse med eller til sport med kom i byen. Måske jeg skulle have drukket et ekstra glas vodka til vores to-mands-forfest.

Det første sted vi kom var fyldt op. Vi klemte os ind og bestilte en øl og stod så akavet op af baren og

kiggede på dansende mennesker. Et par gange råbte vi noget til hinanden og jeg tvivlede ikke på, at jeg

smilede mest fordi jeg gerne ville have, at andre troede, jeg havde det sjovt.

Ude på gaden var tætheden af mennesker stort set den samme som indenfor og vi klemte os igennem

dem for at finde et andet sted at være.

“Des,” blev der råbt og jeg så rundt efter kilden til dette råb. Pia, der tydeligvis havde fået for meget at

drikke, smed sig om halsen på mig så jeg måtte holde hele hendes vægt imens jeg så på hende med nakken i en unaturlig hage-mod-hals-vinkel. Hendes guldtrøje gled op og

afslørede et stykke af hendes mave, da jeg holdt hende oppe. Hun er den slags person man elsker allerede

på afstand. “Hvad så, hvordan har du det?” spurgte jeg. Et stort smil brød frem på hendes ansigt og hendes

ufokuserede øjne bevægede sig over mod Jacob. “Jacob!” råbte hun og væltede over i hans favn. “Vil i ikke

med op til Kris? Han holder fest oppe hos ham. Hele den gamle klasse er der næsten. Vi har jo ikke set

hinanden siden studenterugen nærmest - det ville være så dejligt af være samlet.” Jeg så på Jacob og han

på mig. Jeg løftede et øjenbryn. Jacob så skeptisk ud, men ikke mere end at jeg følte at det var okay for mig

at sige at ja, selvfølgelig, det skal vi da. Pia hoppede og trak Jacob i den ene hånd op ad gaden til Kris’

lejlighed. Ham og en kammerat boede få gader væk og i gymnasietiden var denne lejlighed udgangspunktet

for halvfems procent af alle for- og efter-fester. 

Den smøg, jeg havde fået af Pia til vejen, skoddede jeg udenfor i det askebæger som Kris selv havde lavet

på et keramikkursus han allerede havde snakket om at halvt år før sabbatåret gik i gang. Selv udenfor var

det tydeligt at der var fest på anden sal. Naboerne måtte være vante til det. En overvældene mur af

mennesker var presset ind i de to rum lejligheden bestod af. Pia havde trukket Jacob ind i mængden så jeg

tog skoene af i entreen selv og bevægede mig hen imod sofaen, et enarmet kram-med-tilhørende-hilsen-og-

anerkendelse-af-hvor-længe-siden-sidst-det-er af gangen. Jeg fik ikke lov at sidde længe før en arm blev

strakt frem mod og hev mig op for at danse. Det var Anne. Min ekskæreste. Tænk at hun overhovedet ville

tale til mig efter bruddet. Jeg er ikke sikker på jeg ville have tilgivet mig, selv efter to et halvt år. Hun tog fat

i begge mine hænder og hvirvlede rundt til lyden af popmusik. Hendes bløde hænder og pulsen i musikken,

eller i mig, måske vækkede noget, som jeg ikke havde været i kontakt med længe. Jeg vidste godt at det

virkelig var ovre mellem os. Hun havde vist nok en kæreste. Det nævnte Jacob noget med på et

tidspunkt for længe siden. Jeg var ikke selv venner med hende eller kæresten på facebook. Alligevel lod jeg

mig trække med og snart også deltage lige så aktivt i dansen. Vi hoppede op og ned og råbte ordene fra

sangen til hinanden mens vores øjne glimtede som diskolyset i loftet. Jeg ved ikke hvem af os der trak den

anden med ind på toilettet, men pludselig stod vi i hvert fald der og skulle tisse en af gangen — “vi redder

en isbjørn” sagde Anne da hun lod være at skylle ud og tissede oven i mit tis. Jeg kunne mærke hun trak

tiden ud, da hun skulle knappe sin bodystocking og vaske sine hænder. Jeg lod også som om jeg skulle

tjekke min makeup i spejlet, selvom de er begrænset hvor meget den farve jeg brugte til mine øjenbryn

kunne blive ødelagt. Hun vaskede hænder. Jeg rakte ned for at få en dråbe vand til min “makeup”. Vores

fingre mødtes og flettedes. Vores øjne og smil var fulde men oprigtige da vi pludselig stod en centimeter fra

hinanden og så kyssede. Jeg havde en ide om at noget var forkert, men i dette øjeblik var det baggrund.

“Signe!” lød det udefra. Jacob bankede på døren, hårdt. “Signe!”

Vi trak os bestyrtede væk fra hinanden. Virkeligheden ramte os som kold luft.

“Fuck” lød det fra Anne. Jeg vidste ikke hvad det bedste at sige var. Vi stod lidt. Da Jacob kaldte igen tænkte jeg at det bedste var bare at gå ud til ham og se realiteten i øjnene. Bebrejdelse, men ikke overraskelse, stod tydeligt i Jacobs blik. Anne gik ud efter mig, vinkede hurtigt til Jacob og sluttede sig så til de andre. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. “Hvad laver du, Signe?”

Jeg rystede på hovedet. “Jeg er fuld, okay?”

Jacob grinede.

Vi besluttede os for at finde Kris og tage hjem bagefter. Da vi trådte ud på gaden var klokken allerede fire.

“Hvornår står solen op?” spurgte jeg. Jacob var typen der vidste den slags.

"Ved femtiden nu.”

“Skal vi ikke blive oppe og se det?”

Jacob svarede ikke. Lidt længere fremme havde han fået øje på nogen. En spinkelt bygget pige lå

sammenkrympet på en bænk og sov. 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...